Archive for Kostfibre

Kostfibre

 

 

Det kan være en udfordring at få det dagligt anbefalede indtag af kostfibre når man ikke spiser kornprodukter, frugt og visse grøntsager. Det er ikke så svært som det lyder som. Der er masser af gode kilder til kostfibre som passer godt ind i LCHF kost.

Kostfibre er essentielle for fordøjelsen og det anbefales at man indtager mellem 25g og 35g om dagen. Helt præcist er anbefalingen at man indtager 14g per 1.000 kalorier man spiser.

Grøntsager og bælgfrugter

Den primære kilde til kostfibre i LCHF bør være grøntsager. Der er selvfølgelig ikke alle grøntsager der er lige gode og derfor er det vigtigt ikke bare at kigge på kostfibre, men også kulhydratindholdet. Fx indeholder linser ca. 15g kostfibre per 100g, men er også rig på andre kulhydrater og er derfor ikke en god kilde til kostfibre i forbindelse med LCHF.

Gode grøntsager som jeg selv spiser dagligt er grønne bønner, spinat, broccoli og blomkål. Derudover er grønkål og i det hele taget bladgrøntsager godt at spise. Man skal holde sig fra at spise for store mængder af ærter og andre søde grøntsager såsom artiskok, majs og bambusskud.

Nødder og frø

Ikke nok med at der er også godt med kostfibre i nødder og frø, så indholder de også godt med fedt. Det er dog et tveægget sværd, da de også er ret kalorietætte og nogle har også et relativt højt kulhydratindhold. Man skal derfor begrænse indtaget at nødder og frø i et vist omfang og derfor kan man sjældent nå det daglige indtag af kostfibre fra nødder alene uden også at ramme loftet for kulhydrater og kalorier på daglig basis.

Husk vand

Når man spiser kostfibre er det vigtigt at drikke nok væske for at undgå forstoppelse. Specielt når man spiser LCHF er vandophobningen i kroppen lavere end ved en kulhydrat-rig kost. Hvis man ovenikøbet indtager loppefrøskaller (husk) for at nå det anbefalede indtag af kostfibre, så er kan de nemt give fordøjelsesproblemer, hvis man ikke drikker nok væske.

Links

Hvis man ønsker at slå kostfibreindholdet (og næringsindholdet) på forskellige råvarer op, er Kalorietabel.dk et godt sted at starte.