Tag Archive for Mayonnaise

Kyllingefingre med chilimayo

Det er altid godt at have en nem snack klar, hvis man pludselig får en lille sult. Derfor laver jeg ofte disse kyllingefingre og stiller dem på køl, hvor de kan holde sig nogle dage. Smagen kan nemt varieres fra gang til gang ved at bruge forskellige oste. Normalt bruger jeg en blanding af rød cheddar og gouda eller mozzarella, men til tider også andre smagfulde oste såsom Revet Ost fra Them eller bare en nachos ost blanding fra Økolandet.

Kyllingefingre med chilimayo

Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Ret Snack
Antal 6 stk

Ingredienser
  

  • 1 Kyllingebryst
  • 1 L Grøntsagsbouillon
  • 1 Æg
  • 75 gr Revet ost
  • 50 gr Mandelmel
  • ½ tsk Hvidløgspulver
  • ½ tsk Løgpulver
  • ½ tsk Sød Paprika
  • Salt & Peber

Chilimayo

  • 2 spsk Mayonnaise
  • 2 tsk Hot Sauce Fx Cholula

Sådan gør du
 

  • Bring grøntsagsbouilon i kog i en gryde og put kyllingenbrystet i gryden
  • Lad det simre i ca. 20 min
  • Tænd ovnen på 200 grader (180 varmluft)
  • Brug to gafler til at rive kyllingen i strimler
  • Bland kylling, æg, ost og krydderier i en skål
  • Kom mandelmel i en dyb tallerken
  • Form massen til en størrelse der ligner en tyk finger
  • Rul kyllingefingren i mandelmelet og placér den på en bradepande med bagepapir
  • Bag i ovnen i ca. 20-25 minutter. Vend dem gerne 1-2 gange i løbet af bagningen

Chilimayo

  • Bland mayonnaise og hot sauce og servér med kyllingefingrene

Noter

Jeg laver normalt 3 gange portion og opbevarer de overskydende på køl. De kan enten spises kolde eller varmes igen i ovnen.
I stedet for at skulle lave chilimayo hver gang jeg skal have et par stykker, så tager jeg en mayonnaise flaske som er ca. halvt fyldt og kommer hot saucen i flasken og ryster godt. Så er der chilimayo klar, når man lyster.

Avocado rejecocktail

Avocado Rejecocktail

Lækker rejecocktail med hjemmelavet Mary Rose sauce
Forb. tid 10 minutter
Ret Forret
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 1 Avocado
  • 100 gram Rejer

Mary Rose sauce

  • 50 gram Ketchup (Sukkerreduceret eller hjemmelavet)
  • 50 gram Mayonnaise
  • Saft fra en ½ citron
  • 2 tsk Worcestershire Sauce
  • Salt & Peber

Sådan gør du
 

  • Del avocadoen i to og skræl begge dele. Skær den i skiver på langs. Evt. undgå at skære helt igennem ved toppen
  • Bland ketchup og mayonnaise godt. Kom de resten af ingredienserne til saucen. Smag til med salt og pebber
  • Anret på tallerken eller i glas

Noter

Der kan med fordel også tilføjes en sprød salat som fx iceberg eller romain salat.

Hjemmelavet tilbehør

Nu blev det endelig tid til at prøve at lave mayonnaise, ketchup og remoulade fra bunden. Det var ikke specielt svært at lave og det smager overraskende godt. Det sværeste var at få en ordenlig konsistens på ketchup’en. Den blev lidt flydende i det så der skal arbejdes med at lave den lidt tykkere.

Mayo og remoulade blev lavet i samme hug, da man skal bruge mayo som ingrediens i remouladen. Mayo’en fik en blanding af olivenolie, hørfrøolie og mandelolie, så olivenolien ikke smagte alt for meget igennem. Det er dog ikke de billigste alternativer, så der skal arbejdes videre med at finde den rette kombi. Jeg var mest vild med remouladen og er overbevist om at jeg aldrig mere kommer til at købe den.

Det hele blev fejret med en frankfurter og fiskefrikadelle.