Tag Archive for Frø

LCHF-venligt kernebrød

 I den store Meyerske brøddyst var kernebrødet eneste repræsentant for LCHF bølgen og også det eneste glutenfri brød. Selvom det ikke vandt, fik det nogle fine ord med på vejen af en af dommerne. Det er altid rart at høre professionelle give god feedback og det giver lysten til at blive ved med at eksperimentere et boost.

Jeg har aldrig været vild med palæobrødet og vil gerne have et brød, der minder om rugbrød i både smag og konsistens. Det med smagen bliver i sagens natur nok svært, men jeg synes at vi nærmer os den rigtige konsistens.

Energifordelingen er også rigtig fornuftig med 75% fedt, 17% protein og 8% kulhydrater. Brødet mætter meget bedre end almindeligt rugbrød og man skal lige vænne sig til kun at skære halvt så mange skiver, end man er vant til.

Glutenfrit kernebrød
Et alternativ til rugbrødet uden gluten, gær og kornprodukter.
Write a review
Print
Prep Time
10 min
Cook Time
50 min
Total Time
1 hr
Prep Time
10 min
Cook Time
50 min
Total Time
1 hr
Ingredients
  1. 100 g Græskarkerner
  2. 100 g Solsikkefrø
  3. 100 g Hørfrø
  4. 100 g Sesamfrø
  5. 100 g Mandler
  6. 50 g Valnødder
  7. 50 g Hasselnødder
  8. 6 Æg
  9. 1 spk Olivenolie
  10. 1 spk Hørfrøolie
  11. 2 tsk Salt
Instructions
  1. Mandler, valnødder og hasselnødder hakkes fint, gerne i foodprocessoren.
  2. Bland nødder, frø og kerner sammen i en skål og tilsæt de resterende ingredienser. Bland godt sammen og kom i en smurt brødform.
  3. Brødet bages ved alm. varme på 160 grader i 50 min.
  4. Lad brødet køle lidt af før det forsøges fjernet fra formen.
Notes
  1. Der kan godt eksperimenteres med flere typer af olier hvis man ikke kan lide smagen af olivenolie. Rapsolie er forholdsvis smagsneutral, men vi foretrækker hørfrøolie. Har man ikke andet end olivenolie kan sagtens nøjes med at bruge den så længe man tilsætter 2 spk olie ialt.
  2. TIP: Kom lidt solsikkekerner på toppen og pres dem lidt ned i dejen, så de sidder fast.
Adapted from Madbanditten
Adapted from Madbanditten
Nem LCHF http://www.nem-lchf.dk/

Kostfibre

 

 

Det kan være en udfordring at få det dagligt anbefalede indtag af kostfibre når man ikke spiser kornprodukter, frugt og visse grøntsager. Det er ikke så svært som det lyder som. Der er masser af gode kilder til kostfibre som passer godt ind i LCHF kost.

Kostfibre er essentielle for fordøjelsen og det anbefales at man indtager mellem 25g og 35g om dagen. Helt præcist er anbefalingen at man indtager 14g per 1.000 kalorier man spiser.

Grøntsager og bælgfrugter

Den primære kilde til kostfibre i LCHF bør være grøntsager. Der er selvfølgelig ikke alle grøntsager der er lige gode og derfor er det vigtigt ikke bare at kigge på kostfibre, men også kulhydratindholdet. Fx indeholder linser ca. 15g kostfibre per 100g, men er også rig på andre kulhydrater og er derfor ikke en god kilde til kostfibre i forbindelse med LCHF.

Gode grøntsager som jeg selv spiser dagligt er grønne bønner, spinat, broccoli og blomkål. Derudover er grønkål og i det hele taget bladgrøntsager godt at spise. Man skal holde sig fra at spise for store mængder af ærter og andre søde grøntsager såsom artiskok, majs og bambusskud.

Nødder og frø

Ikke nok med at der er også godt med kostfibre i nødder og frø, så indholder de også godt med fedt. Det er dog et tveægget sværd, da de også er ret kalorietætte og nogle har også et relativt højt kulhydratindhold. Man skal derfor begrænse indtaget at nødder og frø i et vist omfang og derfor kan man sjældent nå det daglige indtag af kostfibre fra nødder alene uden også at ramme loftet for kulhydrater og kalorier på daglig basis.

Husk vand

Når man spiser kostfibre er det vigtigt at drikke nok væske for at undgå forstoppelse. Specielt når man spiser LCHF er vandophobningen i kroppen lavere end ved en kulhydrat-rig kost. Hvis man ovenikøbet indtager loppefrøskaller (husk) for at nå det anbefalede indtag af kostfibre, så er kan de nemt give fordøjelsesproblemer, hvis man ikke drikker nok væske.

Links

Hvis man ønsker at slå kostfibreindholdet (og næringsindholdet) på forskellige råvarer op, er Kalorietabel.dk et godt sted at starte.